dkFlag Made in denmark basket Kurv
Produkter i kurven

Er du vores nye internationale træner / salgskonsulent?

Vil du være en del af en dansk virksomhed I stor udvikling og som vækster markant globalt? Lige nu søger vi en salgskonsulent / international træner, som kan løse spændende opgaver i både ind- og udland.

Beauté Pacifique er en 22 år gammel virksomhed, velfunderet i det nordjyske, hvor vi har både vores hovedkontor og produktion. Vi er på alle fronter en virksomhed i stor udvikling. Dette gælder ikke mindst på verdensplan, hvor en stadig stigende efterspørgsel efter vores produkter hele tiden genererer nye opgaver.

Den store efterspørgsel i udlandet betyder, at vi også har et stigende behov for at træne/ uddanne forhandlere og distributører i vores produkter, så de kan give deres kunder den aller bedste vejledning.

Derfor søger vi lige nu endnu en salgskonsulent / international træner, som har lyst til at hjælpe mennesker med at få en bedre hud – både i lokalområdet og tusindevis af kilometer væk. Du kommer til at referere til Sandra H. Andersen, som er leder for vores salgsteam.

Hoved ansvarsområder
– Træne udenlandske gæster i vores produkter – både på vores Ambulatorium og ved besøg i udlandet.
– Foretage hudanalyser ved hjælp af vores avancerede ultralydscanner samt vejlede og rådgive kunder i vores produkter hos de danske forhandlere.

Det er en fordel, du er bosiddende i Aalborg / Randers området, så du har nem adgang til vores Ambulatorium.

Dine kompetencer
– Du behersker som minimum dansk og engelsk i skrift og tale på forretningsniveau
– Du har erfaring med salg i branchen
– Du har undervisningserfaring, og kan træne/ holde foredrag på for 100+ mennesker
– Du har stor interesse for ingredienser og er god til at videreformidle viden om disse

Vi tilbyder
– Fuld tid (37,5 timer)
– Løn efter kvalifikationer
– Sundhedsforsikring

Ansøg
For spørgsmål, kontakt Assistant Manager Camilla Milword på 98 57 31 00.
Send din ansøgning til camilla@beaute-pacifique.com hurtigst muligt og senest den 1. maj. Vi indkalder løbende til samtale.