Berit havde tør hud med solskader
Mød Berit
Berit ansøgte om at blive deltager i Projekt Hudhjælp med et ønske om at få mindsket sine solskader og sit ubehag i huden.
Hun fortæller blandt andet:
“Mine mørke pletter er ikke særligt synlige, når det er sommer og jeg har en brun hud, men lige så snart det bliver efterår og vinter, så bliver jeg meget hvid i huden og så bliver kontrasten jo alt for stor, og der er det så, jeg kommer – jeg kalder det bruncreme – med min dagcreme.
Når jeg kigger mig selv i et spejl, så kan jeg jo godt se ‘ups du bliver over 60 år’ fordi der er nogle forandringer i min hud, nogle brune pletter som jeg synes er grimme. Men jeg tror også, at mine brune pletter kan jeg godt lære at lave med, hvis jeg bare ved, de bliver lavet til sunde brune pletter”.
Den mission ville vi rigtig gerne tage på med Berit og derfor inviterede vi hende med i forløbet.

Berits før-billede i august inden Hudhjælp

Berits før-billede i august inden Hudhjælp
Berits symptomer
Berit kommer i forløb med vores konsulent og salgskoordinator Maria Kroll, som har stor erfaring i at vejlede folk i den rette pleje ud fra hudtype og ultralydsscanning.
Maria spørger ind til, hvad det er, Berit oplever med sin hud:
“Det jeg oplever er, at den skal have tilført fugt hele tiden, jeg kan ikke gå en dag igennem uden min dagcreme, og hvis ikke jeg har en dagcreme så finder jeg noget andet at smøre på, som kan give fugt.
Berit fortæller at det især er ved næsen og i panden, hun oplever at huden bliver tør og har brug for ekstra fugt.
“Når det er allerværst, så er det fuldstændig som om, jeg er puttet i en for stram hud”
Pigmentforandringerne i huden er kommet med alderen mens den tørre følelse er noget, som Berit synes hun altid har døjet med.
“Min tørre hud synes jeg faktisk, Jeg har haft hele mit liv. Jeg har haft tendens til tør hud altid eller jeg ved ikke om man kalder det sart hud. Lige præcis de brune pletter, som jeg tror er solskader, det er først inden for de seneste 5 år”.
Opstart og første scanning
Efter at have hørt Berit fortælle om sin hud, laver Maria en ultralydsscanning for at se, hvordan det ser ud nede i huden.
På scanningsbilledet kan vi først og fremmest se, at overhuden er tynd men sammenhængende uden store huller. Overhuden er hudens barriere, som beskytter mod vind og vejr og hjælper med at holde på fugt. På billedet ses den som en lyse streg længst til venstre.
Kigger vi på læderhuden, som er lige under hudoverfladen, vil vi rigtig gerne se en masse farver, da de grønne og blå farver viser bindevævets tæthed, mens de gule, orange og røde farver viser aktivitet i form af kollagen og elastin. På scanningsbilledet kan vi se, at der er mørke områder og hulrum, som betyder, at bindevævet er nedbrudt. Dette sker både med alderen, hvor produktionen af blandt andet kollagen og elastin falder, men det sker også især på grund af solens stråler, som laver skader i huden i form af at nedbryde vores bindevæv.
På Berits billede kan vi se, der ligesom ligger en mørk bræmme i toppen af huden, og det er et typisk eksempel på solskader, netop fordi de ligger i hudens øverste del, hvor UV-strålerne rammer. De mørke hulrum strækker sig også længere ned i huden, hvilket både er aldersbetinget og solskader.
Hvis vi ser længere ned i huden – i underhuden – er der større forekomst af farver og dermed et tættere og sundere bindevæv. Det er ikke helt fast og tæt, men det ser trods alt fint ud.
Fokus for Berits hudpleje bliver at få skabt en god fugtbalance, så hun ikke mærke denne ubehagelige tørhed. Dernæst skal vi arbejde på solskaderne i huden og få vakt bindevævet til live igen.
Maria fortæller, at vi som sådan ikke kan fjerne de brune pigmentpletter med vores cremer*, men vi kan forbedre hudens tone og glød, så den bliver mere ensartet, og så kan vi gøre, at den bliver sundere og stærkere. På den måde vil huden fremstå mere ens og jævn.
Maria sammensætter en komplet hudplejerutine, som Berit skal følge de næste måneder. Hun tager højde for, at Berit ikke er vant til at bruge andet end en dagcreme og at hun vasker ansigtet med sin hårshampoo, når hun er i bad.
Det må derfor ikke være for avanceret og omstændigt men kunne gøres forholdsvis hurtigt. Maria vælger produkter til dagen, som går ind og mindsker den stramme og tørre følelse i huden, mens hun til natten vælger en potent A-vitamin creme, som virkelig kan gøre noget ved solskaderne. Rens og solcreme er ligeledes vigtige ting i rutinen for at bringe Berits hud tilbage i balance.
*Læs om vores opdaterede specialcreme Tyrostase, som opløser og mindsker pigmentpletter.
Berits hudplejerutine
Morgenrutine
Rens: One Step Micellar water, som påføres en vatrondel og føres over ansigtet. Micellar water kan både fjerne makeup og snavs fra dagen.
Pleje: Som øjencreme har Maria valgt Paradoxe Eye Creme, som duppes med fingerspidserne langs øjenbenet under og over øjet. Paradoxe øjencreme har både fugtgivende og opstrammende effekt.
Efterfølgende bruges Serum Paradoxe, som er et oliebaseret serum, der udjævner og udglatter huden og giver smuk glød. Nede i huden hjælper serummet med at reparere skader fra eksempelvis solen. Der skal kun bruges 1-2 dråber til hele ansigtet.
Efterfølgende bruges Creme Paradoxe, som er en dagcreme med antioxidanter, der mindsker skader i huden, karsprængninger og virker genopbyggende over dagen.
For at passe bedst på huden og undgå flere solskader, skal Berit afslutte sin daglige rutine med Stay Beautiful SPF 50, som er en ultratynd og let solcreme, der ikke fornemmes på huden.
Kosttilskud: Derudover anbefaler Maria at tage to La Forte tabletter fra morgenstunden. La Forte er et collagen boostende kosttilskud, der bidrager med sunde vitaminer og mineraler til hele kroppen.
Aftenrutine
Rens: Om aftenen bruges One Step Micellar Water – ligesom om morgenen.
Pleje: Efterfølgende bruges Paradoxe Eye Creme og dernæst den aktive natcreme Clinical Super3 Booster, som er en rig A-vitamin creme, der effektivt genopretter hudens barriere og bindevæv, som er skadet af solens stråler.
Natcremen bruges hver 2. aften de første to uger, så huden tilvænnes den aktive creme.
Supplerende pleje: De aftener hvor Clinical Super3 Booster ikke benyttes, skal Berit anvende Instant Hydrating Mask – vores fantastiske fugtmaske, som natcreme. Når de første to uger er gået, benyttes fugtmasken 1-2 gange om ugen, hvor masken får lov at virke i ca. 10 minutter.
1-2 gange om ugen benyttes Bio-Dermabrasion Peeling Wipes efter afrensning af huden. Peeling Wipes fjerner de døde hudceller i overfladen og fremmer cellefornyelsen i huden.
Berit er rigtig spændt på at komme igang med cremerne:
“Jeg håber, at min ellers gode, stærke hud forbliver stærk og at jeg ved at påføre ekstra fugt, og alle de andre gode ting der er i produkterne, så er jeg overbevist om, at der nok skal være noget at vinde, for jeg har i mine 63 år aldrig brugt andet end lige den der ene dagcreme, så der er jo plads til forbedring”.
Opfølgning
Allerede dagen efter opstart, ligger der en mail fra Berit til os. Hun har selvfølgelig afrenset sin hud om aftenen med sine nye produkter og synet på vatrondellerne var så overraskede, at hun blev nødt til at dele det med os.
“Jeg rensede min ellers fantastisk “rene” hud i aftes, vauu hvor var den beskidt”.
Der er ingen tvivl om, at det kun skabte ekstra motivation for Berit, som jokede med om det var hendes solbrune hud, der forsvandt.
Opfølgning efter 14 dage
Efter et par uger ringer Maria til Berit for at høre, hvordan det går.
Berit fortæller, at det går rigtig godt, hun synes, at huden føles godt fugtet og ’mættet’. Hun er især begejstret for Paradoxe serum, som hun virkelig nyder at komme på huden.
Hun fremhæver også One Step rensevandet, der er nem og overkommelig at bruge. Det sværeste at vænne sig til har været at bruge solcreme hver dag, da det er helt nyt for hende, men hun følger planen og nyder det.
Opfølgning efter 1,5 mdr.
Maria har igen telefonisk kontakt med Berit efter ca. 1,5 måned, hvor Berits klare udmelding er, at det går strygende, og at hun aldrig har renset og plejet sin hud så konstant, men at huden også føles meget bedre.




Afslutning og sidste scanning
Berit er i Hudhjælp forløb i seks måneder, hvorefter vi mødes til den afsluttende scanning og opfølgning.
Ser vi på før- og efterbillederne står skiftet fra sommer til vinter klart – da vi møder Berit første gang i august, har hun en meget solbrun hud, som naturligvis er blevet noget blegere, da vi mødes igen i februar. Vi kan dog sagtens se, at Berits hud ser mere velfugtet ud og at vinterhuden har en flot og jævn glød. Vi ser også at linjerne ved øjnene og nederst på kinderne er blevet markant mindre og huden generelt er mere jævn.
Det samme viser sig, da Maria laver ultralydsscanningen og vi ser på scanningsresultatet.
Scanningen viser en rigtig flot og tyk hudbarriere, som Maria beskriver som et “drømmescenarie”, fordi den står så lysende og kraftig. Berit havde en fin overhud inden forløbet, men den er blevet meget stærkere, tykkere og modstandsdygtig.
Nede under hudoverfladen kan vi se, at der er kommet mere liv i bindevævet og de grønne farver fylder nu mere end de mørke hulrum. Der ses godt med farver – vi kan se, at der er både små røde og blå pletter gennem hele huden foruden det grønne bindevæv. Det fortæller, at huden på de seks måneder er begyndt at arbejde som en væsentligt yngre hud, hvilket skyldes det fugtboost huden har fået, som har givet et godt, stabilt fugtniveau i huden kombineret med A-vitamin cremerne, som ligeledes skaber foryngelse og fornyelse i huden.

1. scanning

2. scanning
Berit fortæller, at især afrensningen har været et wake-up-call, for hun tænkte, at huden blev fint rengjort med shampooen i badet, men hun kunne virkelig se en forskel, da hun først fik gang i One Step Micellar water og så snavset på vatrondellerne.
Sluttelig runder Berit af på fineste vis med at sige, at hun ikke bruger make up – hendes “makeup” er en sund hud – og det har hun fået nu.