Vilkår og betingelser for Club Beauté
Nedenstående vilkår og betingelser gælder fra 4. november 2022 og erstatter tidligere udgaver af Club Beautés vilkår og betingelser.
Henvendelser vedrørende Club Beauté kan rettes til os på 98 57 31 00 eller kontakt@beaute-pacifique.com.
I vores politik for persondata og privatliv kan du læse, hvordan Beauté Pacifique (”Vi”, ”vores”, ”os”) indsamler og behandler oplysninger om dig.
Club Beauté er en fordelsklub, der giver dig særlige fordele og rabatter ved køb på www.beaute-pacifique.com
Medlem af Club Beauté
Det er gratis at være medlem af Club Beauté. Du tilmelder dig på www.beaute-pacifique.com/dk. Når du tilmelder dig, skal du afgive oplysninger for at oprette en medlemsprofil og acceptere betingelserne for medlemskab af Club Beauté. Ved indmeldelse giver du samtykke til, at vi opbygger en medlemsprofil med henblik på at kunne målrette tilbud og andre fordele til dig.
For at oprette medlemskab i Club Beauté skal du oplyse dit navn, din e-mailadresse, din fødselsdato og postnummer. I forbindelse med oprettelsen har du også mulighed for at opdatere din profil i Club Beauté med adresse og telefonnummer. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvad vi bruger de indsamlede oplysninger til.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en velkomstmail samt en separat mail med loginoplysninger til Club Beauté. Det kan være en god idé at undersøge din uønsket post mappe, hvis de to mails ikke dukker op i indbakken.
Dine medlemsfordele
Når du er medlem af Club Beauté opnår du fri fragt til pakkeshop på alle ordrer over 199 kr, du får en gratis gave med alle ordrer, kan tilmelde dig vores testpanel, og du får adgang til rabatter og tilbud eksklusivt målrettet Club Beauté – eksempelvis vores Black Friday tilbud. Vi pakker også din ordrer ind gratis, hvis du skal bruge produkterne som gave.
Du får også din egen medlemsside, hvor du kan se og rette dine personlige oplysninger, se din købshistorik i vores officielle webshop og tilgå vores e-bøger.
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig Club Beauté giver du tilladelse til, at vi må sende dig nyhedsbrev med målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder, særlige tilbud og rabatter og spændende nyt om virksomheden og vores produkter. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, så kan du altid framelde dig dette ved at klikke ”afmeld” i bunden af et tilfældigt nyhedsbrev fra os.
Nyhedsbrev udsendes altid fra vores nyhedsmail nyhed@beaute-pacifique.com.
Cookies
Når du besøger beaute-pacifique.com lagrer vi cookies på din enhed, hvis du giver samtykke dertil. Cookies bruges til at genkende din computer, mobiltelefon eller tablet, så vi kan indsamle information om din brug af hjemmesiden. Cookies er med til at give dig den bedste købsoplevelse hver gang du besøger beaute-pacifique.com og det giver os mulighed for at lave målrettet annoncering til dig på eksterne platforme. Du kan læse mere derom i vores Cookiepolitik.
Ændringer
Vi forbeholder os retten til at ændre vilkår for medlemskab og ændringer i behandling af personoplysninger. Ved væsentlige ændringer omkring Club Beauté vil du få meddelelse derom på den e-mail, du har tilmeldt dig med. Det er derfor vigtigt, at du holder dine kontaktoplysninger på din medlemsprofil opdateret. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, må du melde dig ud af Club Beauté inden ændringerne træder i kraft.
Mindre, ikke-væsentlige ændringer til din fordel gennemføres uden varsel.
Du kan altid se de opdaterede medlemsbetingelser på beaute-pacifique.com og under Club Beauté.
Udmeldelse
Ønsker du ikke længere at være medlem af Club Beauté, kan du melde dig ud ved at sende os en mail med dine oplysninger på kontakt@beaute-pacifique.com.
Behandling af personoplysninger
Beauté Pacifique er dataansvarlig for de personoplysninger, du afgiver, når du tilmelder dig Club Beauté, samt oplysninger du opdaterer din medlemsprofil med. Når du er medlem af Club Beauté, accepterer du, at vi må behandle dine personoplysninger med henblik på at administrere dit medlemskab og kommunikere med dig. Du kan læse mere om behandlingen og dine rettigheder nedenfor. Ved besøg på beaute-pacifique.com gælder desuden også vores Privatlivspolitik.
Administration af medlemskab
Vi behandler følgende oplysninger for at administrere dit medlemskab.
– Oplysninger afgivet ved tilmelding (navn, e-mailadresse, fødselsdag og postnummer)
– Oplysninger du afgiver ved opdatering af medlemsprofil (adresse og mobiltelefonnummer)
– Oplysninger om køb på beaute-pacifique.com
– Oplysninger om deltagelse i testpanel
– Oplysninger indsamlet i forbindelse med din kommunikation med os omkring dit medlemskab
Retsgrundlaget for denne behandling er vores aftale med dig om medlemskab, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra f.
Målrettet markedsføring og statistik
Hvis du har givet os samtykke dertil, behandler vi personoplysninger med det formål at målrette markedsføringen til dig.
I den forbindelse behandler vi oplysninger nævnt under administration af medlemskab samt:
– Oplysninger om hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i
– Oplysninger om din besøgshistorik på beaute-pacifique.com (eksempelvis hvilke sider, du besøger og hvilke produkter du lægger i kurv.
– Oplysninger om tilmeldelse til Club Beauté
– Andre oplysninger du har afgivet i forbindelse med Club Beauté (eksempelvis køn, interesser, oplysninger om din hud og præferencer)
– Svar på spørgeskemaer
– Produktanmeldelser som du laver på beaute-pacifique.com
– Oplysninger indsamlet via cookies, hvis – og i det omfang – du har givet samtykke hertil.
Retsgrundlaget for behandling af dit samtykke er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
Eksterne samarbejdspartnere
Dine oplysninger deles med eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vegne af Beauté Pacifique, eksempelvis samarbejdspartnere til udsendelse af nyhedsbreve og målrettet markedsføring, teknisk support og drift af vores systemer herunder beaute-pacifqiue.com.
Vores eksterne samarbejdspartnere er databehandlere og behandler dine oplysninger i henhold til gældende lovgivning og/eller intern instruks. De anvender ikke oplysningerne til andre formål end opfyldelse af deres aftale med os.
Hvis databehandlere er etableret udenfor EU/EØS sker samarbejdet under iagttagelse af gyldige overførselsgarantier.
Dine rettigheder
Du kan til enhver tid få indsigt i hvilke oplysninger, vi opbevarer om dig, ligesom du altid har ret til at få rettet, slettet eller udleveret dine oplysninger, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Hvis du har spørgsmål til data om dig eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder til at få rettet, slettet eller udleveret oplysninger, så kan du kontakte os på data@beaute-pacifique.com.
Hvis du ønsker at få slettet dine oplysninger bliver du samtidig meldt ud af Club Beauté.
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, du har givet til behandling af dine personoplysninger ved at melde dig ud af Club Beauté. Hvis du trækker dit samtykke tilbage i forhold til Club Beautés testpanel, skal du rette henvendelse til kontakt@beaute-pacifique.com.
Hvis du vælger at tilbagetrække dit samtykke, vil det ikke påvirke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger op til tidspunktet for tilbagetrækning. Tilbagetrækningen har altså først virkning fra det tidspunkt, du vælger at trække samtykket tilbage.
Klagemulighed
Hvis du mener, vi har overtrådt de gældende regler om håndtering og beskyttelse af personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33193200 eller på dt@datatilsynet.dk.