dkFlag Made in denmark basket Kurv
Produkter i kurven

Serum

Giv din hud et koncentreret boost af vitaminer og aktive ingredienser med en serum

Indeholder din hudplejerutine allerede en serum? Hvis ikke, så læs med her hvorfor en serum er helt uundværlig for dig, hvis du vil give din hud en komplet hudpleje.

En serum indeholder en høj koncentration af særligt aktive ingredienser, som optimerer effekten af dine hudplejeprodukter. Det betyder, at hvis du vælger den rette serum, så forstærker du effekten af din dagcreme.

Du påfører din serum på afrenset hud, lader den trænge ind og supplerer så med din dagcreme. Husk at alle vores produkter er drøje i brug, hvorfor det kun er nødvendigt at påføre en lille smule produkt.

 

Submersive Serum Paradoxe
399 ,-
Vitamin A
Defy Damage serum
Fra 280 ,-

Derfor skal du bruge serum

Serum er et ofte overset produkt, når det kommer til hudpleje, fordi mange ikke ved, hvordan det virker, samt hvordan det adskiller sig fra en normal ansigtscreme.

Det vigtigste vi først og fremmest skal slå fast er, at et serum ikke er en form for creme, hverken fugtighedscreme, dagcreme eller natcreme. Serum til ansigtet er en tynd – ofte flydende og vandig gel, der trængere dybere ned i huden end en almindelig ansigtscreme og hjælper på helt specifikke problemer.

Til forskel fra en ansigtscreme, som er lavet til at indeholde flere forskellige ingredienser, der alle afhjælper noget forskelligt, så indeholder et serum få ingredienser, som er målrettet specifikke problemer. Hvis du fx har problemer med uren hud skal du benytte et serum målrettet dette specifikke problem, og hvis du har problemer med fx ansigtsrødme skal du anvende en anden serum, der er målrettet dette problem.

Et serum er designet til kun at afhjælpe specifikke hudproblemer og kan derfor ikke anvendes alene, fordi det ikke indeholder fedtstoffer til at beskytte huden. Det skal derfor altid anvendes under en god dagcreme, der kan beskytte huden og holde på fugten.

 

Hvordan virker et serum?

Der tales meget om serummets fantastiske egenskaber i skønhedsbranchen, men hvordan virker det egentlig?

Et serum består af mindre molekyler end en fugtighedscreme, hvilket gør, at det kan trænge langt dybere ned i huden og dermed også transportere de nærende aktive ingredienser med sig dybt ned under hudens overflade. Samtidig indeholder det også en mere koncentreret mængde af de plejende ingredienser, hvilket gør, at produktet kan give en mere målrettet behandling af specifikke problemer end en ansigtscreme kan.

En almindelig dagcreme kan sagtens indeholde ingredienser, som er målrettet behandling af specifikke problemer, men de indeholder også gerne flere ingredienser, der er målrettet behandling af flere problemer. Det kan fx være, at din dagcreme virker mod både tør hud, uren hud og fedtet hud på én gang. Det er rigtig godt, fordi det giver dig en mere omfattende pleje af din hud, og du beskytter huden mod flere forskellige faktorer. Men har du et specifikt hudproblem, som du gerne vil behandle, så kan du i stedet anvende et ansigtsserum, der specifikt er målrettet til at behandle dette problem.

En dagcreme indeholder flere ingredienser end et serum, hvilket gør, at de plejende ingredienser mod specifikke problemer ikke er i så koncentreret en mængde, fordi der skal være plads til mere. Et serum indeholder til gengæld en mere koncentreret mængde af de aktive ingredienser, hvilket giver dig en mere dybdegående og effektiv pleje og behandling af specifikke hudproblemer.

 

Hvordan bruger man serum til ansigtet?

Et serum benyttes altid efter du har renset huden grundigt med en god rensemælk, rensevand eller andet renseprodukt, som passer til din hudtype, og før du påfører din fugtighedscreme. Huden skal altid renses grundigt inden du påfører det, for ellers kan de plejende ingredienser i produktet ikke trænge godt nok ind i huden og derfor give dig den rette virkning. Anvend også gerne en skintonic, der booster effekten af den efterfølgende hudpleje, inden du påfører dit serum.

En ansigtsserum er en gel, der er meget drøj i brug, og grundet den meget høje koncentration af aktive ingredienser er det egentlig kun nødvendigt at påføre et par dråber dagligt. Disse smøres forsigtigt ud i ansigtet, hvorefter du lader det tørre et øjeblik. Herefter påfører du din ansigtscreme. Det er vigtigt, at du altid bruger dit serum under din creme, idet cremen har en barriere-funktion, der vil forhindre det i at trænge ned i huden.

Du kan sagtens anvende flere serum på én gang, hvis du har flere hudproblemer du gerne vil afhjælpe. Enten påfører du begge produkter oven på hinanden eller også påfører du hvert produkt to forskellige steder i dit ansigt – der hvor problemet er.

 

Serum fra Beauté Pacifique

Vores serum indeholder Squalane olie, som allerede er en del af vores hud. Olien fungerer som en slags transportmiddel, der transporterer de aktive ingredienser dybt ned under hudoverfladen, og fordi huden allerede kender denne ingrediens, så kan det trænge endnu dybere. Squalane er også utrolig blødgørende for huden.

Vi tilfører netop Squalane til vores serum for, at de aktive ingredienser, som vores produkter indeholder, kan blive ført dybt ned i hudens dybe lag og reparere, hvad der evt. er ødelagt.

Traditionelt anvendes et serum under en dagcreme, men et godt tip er at tilføje en smule til din makeup. Det giver en helt særlig glød og jævn fordeling. Du tilføjer bare et par dråber til din makeup og blander det sammen på håndryggen inden du påfører det i ansigtet.

Læs mere
truckIcon
Fri fragt til GLS pakkeshop for ordrer over 100 kr
cartIcon
Leveringstid: 1-4 hverdage
returnIcon
14 dages returret