dkFlag Made in denmark

Et jysk eventyr begyndte i 1997...

På kanten af Nordjylland. Lidt udenfor Hadsund. Omkranset af træer og med en sø i baghaven, finder man Flemming. Det gule stuehus er bygget om og bygget til flere gange siden, men det var her, det hele begyndte i 1997. Dengang da Beauté Pacifique endnu var en spæd drøm, hustruen Margith blot gik med overvejelserne om at blive selvstændig og de tre børn Christian, Jens og Amalie stadig kun var netop børn.

-Det var en stor beslutning, da vi kastede os i vores eventyr, og det var en beslutning som hele familien var fælles om at tage. Vi vidste, at det ville blive spændende – men det ville også kræve mange og lange arbejdsdage, så det var vigtigt, at vi alle syntes, det var en god idé. På den måde blev det også vores fælles projekt, fortæller Flemming.

Hjemmerørte cremer

Der er gået 25 år siden da, og tiden, hvor Flemming og Margith rørte cremer i køkkenet derhjemme og hele familien sad rundt om sofabordet lørdag aften for at sætte labels på tuber, er nu blot et kært minde. 

Træerne er vokset og det samme er børnene. 

Beauté Pacifique er også blevet en voksen og verdensomspændende virksomhed, der med stor succes udvikler og sælger hudplejeprodukter med dokumenteret effekt.

Generationsskifte

Beauté Pacifique og GMPack er grundstenene bag de effektive hudplejeprodukter. Beauté Pacifique markedsfører og sælger produkterne, GMPack producerer dem – og produkterne udvikles i et tæt samarbejde mellem de to virksomheder. 

I Beauté Pacifique sidder Flemming og Amalie solidt placeret på ledelsesgangen, hvor far og datter styrer virksomhedens daglige drift og udvikling i et tæt og målrettet samarbejde. På GMPack står Margith og Christian i spidsen for produktionen af blandt andet Beauté-produkterne og pakning af lægemidler og kosttilskud, som virksomheden også er certificeret til at udføre.

Generationsskiftet er i fuld gang i begge virksomheder, hvor Flemming og Margith overdrager roret til Amalie og Christian. Kun familiens femte medlem, sønnen Jens, har ikke sin daglige gang i virksomhederne. Han havde andre drømme, der førte ham en anden vej, men han følger stadig med i eventyret med lige så stor engagement, som dengang han var med til at klistre labels på tuberne foran fjernsynet lørdag aften hjemme i stuen

Vi taler jo om meget andet end arbejde, når vi er sammen. Men ikke desto mindre, så er det en fælles interesse, vi har – og det knytter familien sammen på en helt særlig måde”, fortæller Amalie.

Hudplejeproducent ved et tilfælde

Beauté Pacifique er kendt i både ind- og udland som dansk hudpleje, der virker effektivt på både aldersforandringer og solskader. Men hvordan det skulle ende med, at den jyske familie satte sig for at udvikle hudpleje med dokumenteret effekt var faktisk lidt et tilfælde. 

Det og meget mere kan du se i denne spændende video, hvor Cecilie Frøkjær interviewer Flemming i forbindelse med virksomhedens 20 års jubilæum.

Kongelige og gæster fra nær og fjern

Beauté Pacifique har i løbet af årene haft stor glæde af spændende besøg fra nær og fjern. I 2011 besøgte HKH Dronning Margrethe Beauté Pacifique’s privatklinik Ambulatoriet i forbindelse med hendes sommertogt rundt i landet. 

Ugen op til det kongelige besøg var PET flere gange omkring klinikken for at tjekke sikkerhedsniveauet, så Dronningen sikkert kunne bevæge sig rundt på klinikken. Også ministre, borgmestre og erhvervsfolk har lagt vejen omkring Hadsund for at møde Beauté Pacifique.

Og i år sendte BBC et tv-hold med kurs mod Hadsund for at optage en video om virksomheden:

På date med Beauté Pacifique

Beauté Pacifique er dansk helt ned til sidste dråbe creme i krukken, og produkterne er nogle af de allerbedst sælgende i Danmark. Derfor er der også altid stor interesse for virksomheden, produkterne og ikke mindst Amalie, der ikke blot er medejer af virksomheden, men også dag for dag overtage mere og mere styring i virksomheden. 

Er du nysgerrig efter at lære Amalie bedre at kende? Så se med her, hvor My Beauty App Guide har inviteret Amalie med på date for at tale om hudpleje:

Vidste du dét om Beauté Pacifique?

  • Grundlagt af Flemming K. Christensen i 1997
  • Produkternes virkninger både kan måles objektivt via ultralydscanning og ses i spejlet.
  • Det er gratis at få en personlig rådgivning om valg af de mest egnede produktet på baggrund af hudens dagsaktuelle status. Bestil tid her.
  • Det er gratis at få en genscanning, hvor før og efterbillede sammenlignes for at se produkternes virkning.
  • Der er i dag næsten 50 produkter på hylderne, og ca. 35 medarbejdere til udvikling, salg og markedsføring.
  • Produktion og kvalitetssikring finder sted hos søsterfirmaet GMPack, som er GMP-ertificeret til lægemidler
  • Beauté Pacifiques produkter bliver fremstillet under samme GMP-kvalitetskontrol, selv om der ikke stilles krav herom til kosmetiske produkter.
  • Beauté Pacifique har sin egen private, medicinske hudklinik ”AMBULATORIET”.