dkFlag Made in denmark
Ansigtspleje /

A-vitamin i hudplejeprodukter – Hvorfor er der A-vitamin i din creme?

3 Mest læste artikler
  • C-vitamin i hudpleje
  • DermaValidator – vores nye ultralydscanner
  • Årets adventskalender
Beauté Magazine

A-vitamin i hudplejeprodukter - Hvorfor er der A-vitamin i din creme?

Indholdsoversigt

Skjul Vis

    Hvorfor er der A-vitamin i din creme?

    Mange forbinder nok vitaminer med noget, vi skal have gennem tabletter eller mad. Dog er en række vitaminer tilført i mange forskellige hudplejeprodukter, da det kan have en fordelagtig virkning, når de er påført direkte på huden. 

    Eksempelvis har A-vitamin en dokumenteret effekt mod rynker og uren hud, da det aktivt går ind og genopbygger huden. Hos Beauté Pacifique anvender vi netop A-vitaminer og foretager hudscanninger af den grund. Billederne fra vores ultralydsscanning viser hudens tilstand og måler hudens styrke i overfladen samt collagenaktivitet og solskader i underhuden. Efter brug af vores produkter i typisk en 3 måneders periode, kan en efterscanning vise, hvordan hudens tilstand tydeligt er forbedret. Vi vil nu dykke ned i A-vitaminet, dets virkning og give dig konkrete bud på produkter med A-vitamin i.

    Forskellige typer af A-vitamin 

    For mange mennesker er A-vitamin en favoritingrediens, når det kommer til kampen mod rynkerne eller akne. Men der er forskellige former for A-vitamin. Nogle typer af vitaminet gør huden tynd og mere sensitiv overfor lys, hvor andre typer af vitaminet styrker huden, samt gør den mere robust og modstandsdygtig. Sidstnævnte er af typen A-vitamin Ester, og det er netop den type A-vitamin vi oftest bruger hos Beauté Pacifique – lige på nær i vores Symphonique serie.

    A-Vitamin Ester
    Det særlige ved denne form for A vitamin Ester er, at det først er dybt nede i huden, at A-vitamin Ester omdannes til retinol. På den måde undgår du de bivirkninger, som der kan opstå ved at bruge ren A-vitamin (retinol) på overhuden – såsom at huden bliver tyndere og mere sensitiv. 

    Hos Beauté Pacifique har vi et helt unikt transportsystem til vores A-vitaminer, nemlig Squalane, som er en olie, der forekommer naturligt i vores hud. Squalane har dermed en særlig god penetreringsevne og er med til at sikre, at A-vitaminerne bliver transporteret dybt ned i huden, før det omdannes til retinol. 

    Beauté Pacifique bruger to former for A-vitamin: Retinyl Palmitate og Retinyl Acetate. Begge er af typen Ester. De er meget skånsomme mod huden samtidig med, at de aktivt bekæmper skader fra frie radikaler. Derudover hjælper de huden med at genopbygge collagen, styrke den og forynge huden. 

    Da A-vitamin Ester er en aktiv ingrediens, anbefaler vi altid, at du de første to uger kun påfører en A-vitamin creme fra Beauté Pacifique hver anden aften. På den måde vænner du din hud til cremen og ingredienserne og undgår, at din hud bliver irriteret. Derefter kan du bruge den hver aften. Grunden til, at vi anbefaler vores A-vitamin cremer som natcreme er, at huden er mest modtagelig her, da det er om natten, at huden reparerer sig selv. 

     

    Symphonique – 6 forskellige typer A-vitamin

    Med vores Symphonique serie præsenterer vi for første gang produkter med den hyperaktive Retinol. Det kan vi gøre fordi, vi har specialudviklet mikrokapsler, som Retinolen indkapsles i.

    Kapslerne er ultratætte og sørger for, at den aktive Retinol ikke frigives med det samme men i takt med at kapslerne nedbrydes. Enkelte brydes ved påføring, hvor den har en øjeblikkelig effekt, mens de fleste lægger sig i huden og giver en langtidsvirkende effekt.

    Var det ikke for vores specielle mikrokapsler ville huden sandsynligvis blive rød og irriteret, men det undgår vi på denne måde.

    Symphonique serien bygger på den nyeste Dermatologisk viden inden for kosmetisk hudpleje. Vil du læse mere om Symphonique serien kan du gøre det her.

    Hvad er A-vitamin godt for i huden? 

    A-vitamin stabiliserer huden bl.a. ved at øge produktionen af collagen og elastin i huden, som bidrager til, at huden holder sig spændstig og smidig og samtidig sørger for, at huden er robust og modstandsdygtig. Når huden er spændstig og smidig minimeres rynker og fine linjer, og den vil dermed ældes senere. Derudover stabiliserer A-vitamin også huden, så at pigmentpletter og andre solskader minimeres, som potentielt kan føre til hudkræft, hvis ikke de bliver behandlet. 

    A-vitamin har beviselig effekt mod flere forskellige hudtilstande, såsom: 

    • Dalende collagen-niveau: A-vitamin øger mængden af collagen og gør huden mere modstandsdygtig. Vitaminet hjælper huden til at producere sundere celler. 
    • Rynker og fine linjer: A-vitamin gør huden mere modstandsdygtig og udglatter rynker og fine linjer. 
    • Pigmentpletter: A-vitamin bidrager til at udjævne pigmentpletter og gør huden ensartet. 
    • Urenheder: A-vitamin stabiliserer huden, som bl.a. resulterer i reduktion af urenheder. 
    • Solskader: A-vitamin reparerer solskader i huden, som ellers potentielt kan føre til hudkræft.  

    Hvornår har jeg brug for A-vitamin? 

    Omkring 25-årsalderen begynder din hud at ældes. Det er på dette tidspunkt, at du kan opleve de første fine linjer dukke op, din hud vil ikke længere føles helt så fast og det vil måske også føles som om, at din hud ikke har lige så meget glød som før. Det er der en logisk forklaring på, og du kan sagtens gøre noget for at afhjælpe det. 

    Dannelsen af collagen- og elastinfibre begynder at dale, således at huden begynder at miste sin elasticitet og dermed noget af sin robusthed. Anti-age cremer og hudplejeprodukter med A-vitamin er med til at forebygge og formindske den udvikling, der sker i huden. 

    Selvfølgelig er dette ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, og der er også mange forskellige faktorer, der spiller ind, såsom gener og livsstil, hvorfor denne proces også varierer fra kvinde til kvinde. 

    A-vitamin og graviditet 

    Da alle Beauté Pacifiques produkter er udviklet i Danmark efter medicinske principper, er de sikkerhedsgodkendt på højeste niveau. Den typer af A-vitaminer vi bruger i vores produkter er sikre at bruge – både som gravid og ammende. Du kan derfor roligt anvende dine Beauté Pacifique-produkter som sædvanligt især i en tid, hvor man netop kan føle et behov for ekstra selvforkælelse.

    Hudplejeprodukter med A-vitamin til ansigtet

    De A-vitaminer vi bruger hos Beauté Pacifique, går rent faktisk ind og genopbygger hudens skader og minimerer linjer og rynker i huden. Vi giver herunder vores anbefalinger til god A-vitamin hudpleje: 

    Dagcreme: Vi anbefaler Crème Paradoxe, hvis du skal finde en god dagcreme med A-vitamin. Cremen tilfører to forskellige typer af A-vitamin til huden i en mængde, der forbedrer hudens indre struktur og minimerer fine linjer. Brug cremen sammen med en natcreme med A-vitamin for den mest optimale effekt.  

    Øjencreme: Huden er meget tynd i området omkring øjnene. Her har en øjencreme med A-vitamin en god effekt, fordi den er med til at styrke huden, minimere linjer omkring øjnene og gør transparent hud tykkere. Vi anbefaler vores Vitamin A øjencreme til dette formål.   

    Serum: Vi anbefaler Defy Damage serum, som er et anti-age serum med A-vitamin, der modvirker rynker, bekæmper solskader og gør huden silkeblød.  

    Natcreme: Alle vores 5 natcremer indeholder A-vitamin og giver en god anti-age effekt. Vi har forskellige natcremer i sortimentet og vi har altid en anti-age creme, der passer til netop din hudtype og alder. Dog kan alle over 25 anvende vores klassiske og dokumenterede anti-age creme Crème Métamorphique.

    Symphonique: Ypperlige anti-age produkter til den modne hud over 45 år. Serien spiller på alle tangenter for at skabe foryngende og genopbyggende resultater i din hud. Det anbefales at bruge flere produkter fra serien for at opnå den komplette helhed.

    Hudplejeprodukter med A-vitamin

    Skønhedsfavorit 2022, Vitamin A
    Crème Paradoxe
    Vitamin A Øjencreme
    Vitamin A
    Defy Damage serum
    Vitamin A
    Crème Métamorphique
    Produkt kategorier
    Anti age creme og pleje til ansigtet