Fugtcremer til ansigtet
De bedste fugtgivende cremer til ansigtet
Fugt er vigtig for, at huden kan holde sig blød, elastisk og spændstig. Vind og vejr, alder og livsstil spiller ind på vores hud og der vil ofte være behov for at tilføje ekstra fugt til huden. Samtidig skal vi også sørge for, at hun bliver i stand til bedre selv at holde på den fugt, vi tilfører den.
Hvordan virker fugtcremer?
En fugtighedscreme giver dig masser af fugt, på baggrund af de aktive fugtgivende ingredienser, den indeholder.
Disse ingredienser er eksempelvis:
- Glycerin: En af de allermest fugtgivende ingredienser, som gør huden blød og eftergivelig
- Lanolin: Hjælper med at opretholde hudens fugtbalance
- Tocopherol: En kilde til E-vitamin som fungerer som en naturlig fugtgiver
Derudover vil cremerne også typisk indeholde ingredienser, som lægger en beskyttende og usynlig hinde på huden, der hjælper hudcellerne med at holde på vandet og dermed mindsker risikoen for fordampning og dehydrering.
Disse ingredienser kan være:
- Hyaluronsyre: Kan bl.a. trænge dybt ned i huden og samtidig danne et usynligt fugtskjold på huden (Sodium Hyaluronate)
- Urea: En naturlig fugtgiver som også forbedrer effektivt hudens evne til at binde fugt og beskytte mod udtørring
- Squalane: Naturligt forekommende olie i huden. Den bidrager til et godt fugtniveau i huden og virker som en transportør for de aktive ingredienser, som er med til at styrke huden
- Niacinamide: Styrker hudbarrieren og virker på den måde fugtbevarende
Det er primært på baggrund af disse egenskaber, at en fugtgivende creme vil sørge for, at din hud holder sig velfugtet gennem hele dagen.
Hvorfor skal huden have fugt?
Fugt er noget af det alle vigtigste for at opretholde og bevare en sund, smidig og strålende hud.
Hvis huden er tør, vil den være mere udsat for udefrakommende faktorer som forurening og UV-stråler og have større risiko for inflammation, urenheder og tab af elasticitet. Derudover vil overfladen se tør, flaget og måske lidt grålig ud uden glød.
Som beskrevet ved de fugtgivende og – fugtbindende ingredienser er fugt med til at styrke hudbarrieren, hvilket gør huden sundere, i stand til at få det maksimale ud af de plejeprodukter, du bruger og ikke mindst får du en flottere glød.
En velfugtet hud er en strålende hud.
Gode fugtgivende ansigtscremer
Leder du efter en god ansigtscreme, der giver fugt, har vi flere varianter tilpasset forskellige hudtyper og behov.
De klassiske dagcremer:
Vores klassiske dagcremer er rige på fugtgivende og fugtbindende ingredienser. Navnet “klassiske” bruger vi fordi, cremerne har været synonym med Beauté Pacifique i rigtig mange år og genkendeligheden er stor. Det er dagcremer, som alle mennesker kan bruge, de indeholder nemlig mange af de ingredienser, som huden har brug for.
Cremerne findes i forskellige variationer og emballager. Vi gennemgår dem kort her:
Fugtgivende dagcreme – tør hud:
Skabt til at give den tørre og måske irriterede hud et intenst fugtboost uden at gøre huden fedtet. Cremens hovedingredienser er blandt andet:
- Squalane
- Glycerin
- Tocopherol Acetate
- Sodium Hyaluronate
Derudover, fordi den er målrettet den tørre hud, indeholder denne også renset Lanolin af farmaceutisk kvalitet. Denne ingrediens fungerer rigtig godt i samspil med Squalane, opretholder hudens fugtbalance og giver en usædvanlig fin overflade. Dagcremen har langtidsvirkning, det vil sige, at den opretholder et godt fugtniveau i længere tid.
Dagcremen findes både i tube og krukke samt i tube uden parfume.
Fugtgivende dagcreme – alle hudtyper:
Denne dagcreme er lavet til huden, der ikke er exceptionel tør eller irriteret, men som stadig har brug for fugt – det har vi nærmest alle sammen.
Hovedingredienserne i denne dagcreme er blandt andet:
- Squalane
- Glycerin
- Urea
- Sodium Hyaluronate
Disse ingredienser bidrager med fugt nu og her og ligeledes med effekt over længere tid.
Derudover har den Citrus Limon (Lemon) Fruit Extract som hovedingrediens. Det er en naturlig kilde til C-vitamin, som er en stærk antioxidant, der stimulerer kollagennetværket i huden og styrker ceramiderne, der hjælper til at skabe en stabil og stærk hudbarriere.
Dagcremen findes både i tube og krukke samt i tube uden parfume.
Fugtgivende dagcreme med SPF15:
En forholdsvis nyankommen creme blandt de klassiske dagcremer er denne udgave, hvor vi har tilsat solfiltre, der giver en basal solbeskyttelse med faktor 15.
Der er stadig fokus på at give huden et godt og langvarigt fugtboost, samtidig med at ingredienslisten er afstemt med solfiltrene, så dagcremen stadig føles som en dagcreme og ikke en solcreme. Det betyder, at cremen er let og ikke fedtende på huden.
På listen over hovedingredienser har vi den velkendte:
- Squalane
og derudover et par andre ingredienser, som også øger fugtniveauet:
- Coco-Caprylate/Caprate: Som er et naturligt ekstrakt, der gør huden blød og fløjlsagtig og lægger en silkeblød og fugtbevarende film på huden
- Saccharide Isomerato: Endnu et naturligt ekstrakt af planter, der efterligner hudens naturlig fugtighedsproces og booster hudens evne til at holde på og binde fugten til huden. Fugten fastholdes dybt i hudens yderst lag (epidermis) med langvarig effekt.
SPF15 dagcremen findes i tube.
Fugtgivende dagcreme til mænd:
Vores Masculinity Dagcreme kunne lige så godt være en del af de klassiske dagcremer, men da den er udviklet specielt til den maskuline huds behov, hører den selvfølgelig under vores herreserie Masculinity.
Masculinity daycreme indeholder en række af de tidligere omtalte fugtgivende- og bindende hovedingredienser:
- Niacinamide
- Squalane
- Tocopherol
- Sodium Hyaluronate
Der er fokus på at lave en ultra let fugtighedscreme, som på ingen måde fedter på huden. Den trænger hurtigt ned i huden og gør den blød og smidig.
Fælles for de klassiske
Fælles for de klassiske dagcremer, inkl. Masculinity Daycreme, er, at de går rigtig godt i spænd med Defy Damage Serum, som supplerer med opstrammende A-vitamin og refirming ekstrakter som nedsætter rødme, reparerer solskader og styrker hudens elasticitet.
Fugtgivende pleje til resten af ansigtet
Vi har dækket det basale behov for fugt til ansigtet, men der er selvfølgelig flere områder i ansigtet, der kræver specialpleje.
Fugt til læberne:
Vi har et udvalg af læbebalsams, som sørger for optimal pleje til læberne – både hvis de er blevet tørre og sprukne – eller hvis der er tale om forebyggende pleje.
Vippeserum:
Med Growth Serum for Eyelashes & Brows får du ikke blot forlænget og boostet hårenes vækstfase, du får også givet den optimale pleje, så hårene ikke knækker. Med Growth serum får vipperne fugt og pleje.
Du kan læse om vores vippeserum her. Den er uden hormonlignende