Mona følte sig tvunget til at bruge dækkende creme
Mona ansøgte som deltager i Projekt Hudhjælp, da hun igennem flere år har oplevet en gradvis forværring af den Rosacea-lignende tilstand i sin hud. Det påvirker hendes hverdag og hun har forsøgt at finde et produkt, der kan afhjælpe problemet uden held.
“Jeg sidder i reception på arbejdet og er det første vores besøgende møder, så er ked af at min hud fremstår uren. Er tvunget til at bruge dækkende creme”.
Adspurgt om hvorfor hun har meldt sig som deltager og hvad hun håber på at opnå, svarer hun: “At slippe for at skulle dække min hud hver dag for at kunne være bekendt at vise mig offentligt. At hud, porer, rødme, knopper/urenheder minimeres. At få en rolig, fin og behagelig hud”.
Derfor inviterede vi Mona med i det tre måneders Hudhjælp forløb.

Monas "før-billeder" i august inden Hudhjælp

Monas "før-billeder" i august inden Hudhjælp
Monas symptomer
Mona bliver matchet op med Beautés Internationale træner Mette Schulhauser, som har mange års erfaring både med hudscanning og vurdering, samt hvilke produkter der passer til forskellige hudtyper mm.
Mette kan fra start se, at Monas hud er rød, der er lidt karsprængninger og den ser sart og let irriteret ud. Vi beder Mona om selv at sætte ord på, hvordan hun oplever sin hud.
Mona: “Jeg har meget rødme på kinderne, hagen og næsen. Tidligere har huden været tør, men den er gået over til at føles mere fedtet.
Vi sejler meget om sommeren, og der kommer jeg selvfølgelig til at svede, jeg får vind i ansigtet og jeg bliver nemt solbrændt. Jeg smører solcreme på, men får det nok tørret af, hvis jeg sveder eller får vand i ansigtet.
Det er gradvist blevet værre. Jeg har nok ikke passet godt nok på, og de sidste 5-6 år er det blevet slemt. Så slemt at jeg nogle gange undgår at gå på dæk og hvis jeg gør, er det med kasket og solcremen, men det er ikke nok”.
Mona fortæller også om sin erfaring med forskellige cremer og hvordan hun ikke synes, hun har fundet de helt rigtige endnu.
Opstart og første scanning
Som del af at skulle sammensætte en komplet hudplejeserie til Mona, laver Mette en ultralydsscanning af Monas hud.
På Monas scanningsbillede nedenfor ser vi en tynd og meget hullet hudbarriere. Når hudbarrieren er tynd, er huden mere udsat og disponeret for at få skader, da eksempelvis UV-stråler lettere kan trænge ned i huden uden nogen “modstand”.
Det grønne netværk under hudbarrieren er bindevævet, som gerne skal være tæt med gule, orange og røde farver. Farverne indikerer aktivitet med kollagen og elastin, mens de mørke/sorte områder er tegn på skader.
Fokus for Monas rutine bliver altså, udover at mindske Rosacea, også at få styrket hudens overflade og få skabt et stærkere bindevæv.
Ud fra Monas fortælling omkring sin hud, Mettes faglige ekspertise samt scanningsbilledet sammensættes Mona komplette hudplejerutine, som hun skal følge de næste tre måneder.
Monas hudplejerutine mod Rosacea
Morgenrutine
Rens: Monas rutine starter ud med renseskum, som skummes op i fugtige hænder, masseres over ansigtet og skylles af med rigeligt vand. Den er også velegnet at tage med i brusebad.
Når ansigtet er duppet tørt, pumpes lidt Skin tonic til tør hud ud på en vatrondel og føres over ansigtet for at afslutte renserutinen.
Pleje: Efter rens skal Mona bruge Paradoxe Eye Creme, som duppes nænsomt både over og under øjet. Øjencremen påføres under brynet og på øjenbenet under øjet.
Herefter følger Paradoxe Serum, som er et særligt oliebaseret serum, som virker fantastisk på Rosacea. Der skal kun bruges 2 dråber, som masseres ind i ansigtet med fingerspidserne. Plejerutinen afsluttes med Creme Paradoxe, som komplimenterer serummet og sørger for, at huden aktivt genopbygges hele dagen.
Sidst men ikke mindst skal Mona beskytte sin hud med Stay Beautiful SPF50, da solen vil forværre den blussende og varme fornemmelse, som Rosacea giver.
Kosttilskud: Mette anbefaler Mona at tage to La Forte tabletter om morgenen. La Forte er et kosttilskud som understøtter alt huden på kroppen med nyttige vitaminer, mineraler og ekstrakter.
Aftenrutine
Om aftenen skal Mona gentage renserutinen fra om morgenen med renseskum og skin tonic.
Pleje: Ligeledes skal hun bruge Paradoxe Eye Creme på de fine øjenomgivelser, hvorefter hun skal benytte Paradoxe Night Creme, som er en aktiv natcreme med anti-age egenskaber og fantastisk effekt på blandt andet røde kinder.
Mona er meget spændt men også en smule skeptisk, da hun dels har afprøvet så mange forskellige cremer uden succes og ligeledes fordi hun bliver anbefalet Paradoxe serien, der er baseret på vindruekerneolie – og er der noget, hun har hørt og erfaret, så er det, at man skal undgå olie, når man har Rosacea.
Hun er dog fuldstændig indstillet på at følge den nye rutine til punkt og prikke.
“Jeg har forberedt mine kollegaer på, at jeg skal deltage i det her projekt og at jeg måske kommer til at se farlig ud”.
Opfølgning efter 14 dage
Efter 14 dage er Mette i kontakt med Mona for at høre, om hun er kommet godt i gang med produkterne og hvordan huden har reageret på den nye plejerutine.
Mona fortæller, at hun er kommet godt i gang og at det er gået forbavsende godt.
Huden føles lidt mere fedtet, men den overordnede følelse er, at huden er mindre brændende og den svier ikke, når hun er ved og på vandet. Rødmen er dog ikke aftaget.
Mona er især overrasket over Skin tonic, da denne type produkt tidligere har givet en kraftig reaktion i hendes hud, men denne tonic har derimod givet en blød og beroliget hud. Derudover er hun meget overrasket over, at der ikke har været dage, hvor hun har set “forfærdelig” ud og hvor behagelige produkterne føles.
Mette og Mona aftaler, at hun bare skal fortsætte det gode arbejde.
Opfølgning halvvejs i forløbet
Ca. halvvejs i forløbet har Mette og Mona igen kontakt og denne gang fortæller Mona at “det går forrygende”. Hun synes, at resultatet er så godt, og hun er overbevist om, at hun vil fortsætte med produkterne efter forløbet.
Hun fortæller, at huden er mindre rød og at den sviende og brændende følelse ikke er der længere. Når hun følger rutinen konsekvent, kan hun se, at betændelsestilstanden med gule bumser bliver holdt nede, men at den blusser op, hvis hun springer over plejerutinen et par dage. Det samme gælder med rødmen, der er aftaget, men blusser op, hvis ikke hun bruger produkterne.
Afslutning og 2. scanning




Efter tre måneder forløb mødes vi igen i Hadsund, hvor Mona skal have sidste evaluering på sin hud og foretaget en ny ultralydsscanning.
Scanningen viser, at hudbarrieren, den lyse linje til venstre, er blevet tykkere og har færre huller, hvilket betyder huden er mere robust og modstandsdygtig. Der ses ligeledes en tydelig reparation i bindevævet, hvor der er færre sorte huller uden aktivitet men derimod mange flere farver, som er tegn på en større produktion af kollagen og elastin i huden.
Det er et super flot resultat.

Billede ved 1. scanning

Billede ved 2. scanning
Vedholdenhed for det gode resultat
Mona selv fortæller, at det krævede vedholdenhed at komme igennem rutinen to gange om dagen, men at det nu er blevet en vane for hende. Hun er tryg ved rutinen og ved at produkterne virker. Hendes hud brænder ikke længere og hun mærker ikke længere et ubehag.
Rødmen er der stadig indimellem, men hun nyder de gode perioder og er klar over, at tilstanden ikke kan fuldstændig kureres “havde jeg forventet at være et glansbillede nu, ville jeg være skuffet, men jeg ved, at det ikke kan fjernes fuldstændig og jeg er meget tilfreds med sådan min hud er nu”.
Det er tydeligt at se forskel på Monas hud, som nu er mere ensartet og har en flot glød – og det allerbedste tegn på forbedringen er Monas glade smil og store begejstring.