dkFlag Made in denmark
Aktuelle artikler /

Peeling, scrub, eksfoliering – er det vigtigt?

3 Mest læste artikler
  • C-vitamin i hudpleje
  • DermaValidator – vores nye ultralydscanner
  • Årets adventskalender
Beauté Magazine

Peeling, scrub, eksfoliering – er det vigtigt?

Indholdsoversigt

Skjul Vis

    Hvad betyder det at peele huden? 

    Peeling handler i bund og grund om at få fjernet de døde hudceller på huden og rense porerne for snavs og skidt. Huden danner løbende nye hudceller, som skubber de gamle og udtjente hudceller ud på overfladen. Hvis ikke disse udtjente hudceller bliver fjernet, kan de danne en trist og grå overflade på huden, som også vil være mere tilbøjelig til at danne bumser mm.  

    Når huden peeles, bliver den rengjort i dybden og cellefornyelsen nede i huden stimuleres. Du får altså en sundere, blødere og mere jævn overflade. Det er eksempelvis en rigtig god idé at peele huden, inden du bruger en fugtmaske. På den måde får du maksimal udbytte af din maske. Du kan læse mere om brugen af masker i blogindlægget her

    Der findes forskellige måder at peele det på. Der er den mekaniske måde, og så er der den biologiske / kemiske måde. Hvilken der passer til dig afhænger af, hvordan du foretrækker at pleje din hud.  

    Hedder det peeling, scrub eller eksfoliering?  

    Peeling, scrub og eksfoliering er synonymer for hinanden og dækker over samme behandling af huden. Dog er der mange, der forbinder scrub – altså det er skrubbe – med produkter, der indeholder korn, som knytter sig til den mekaniske peeling.

    Hvad er en Mekanisk peeling?  

    Det lyder måske lidt mærkværdigt, at hudpleje kan være ‘mekanisk’, men det er faktisk mere almindeligt, end du tror.  

    Mekanisk betyder blot, at det kræver en bevægelse for at få effekt; du skal altså gøre noget for at aktivere produktet. Den mekaniske peeling laves med produkter, der indeholder små fine korn, som masseres rundt i ansigtet og fjerner de døde hudceller. Det er selve bevægelsen af produktet, der giver den eksfolierende effekt og jo mere du masserer, jo mere vil huden blive afrenset. 

    Mekanisk eksfoliering, mekanisk scrub, mekanisk peeling 

    Vores klassiske Ansigtspeeling er en mild og blid ansigts-scrub, som indeholder små runde og bløde perler af Cellulose Acetat*. Produktet skal masseres blødt over huden med cirkulære bevægelser, så perlerne blidt kan nulre de døde hudceller væk.  

    Perlerne er meget fine og skånsomme, så du ikke risikerer at rive eller irritere huden, hvilket kan være en risiko ved mekaniske peelinger. Det er ikke ‘jo mere jo bedre’, selvom det er let at blive grebet og bare gerne ville give huden en ordentlig omgang, nu man prioriterer at få det gjort.  

    Når perlerne er masseret rundt i ansigtet, skal produktet vaskes af og efterfølgende renses huden med dit normale renseprodukt. Det er vigtigt at huske at afrense efterfølgende, så al det snavs, der er blevet løsnet under behandlingen, kommer helt væk.  

    *Cellulose Acetat er en naturlig og bionedbrydelig ingrediens, som ikke belaster miljøet, og derfor kan vaskes af.   

    Hvem kan bruge mekanisk eksfoliering

    Scrub kan bruges af alle hudtyper også selv de mest sensitive, men du skal være opmærksom på, hvilke ‘slibekorn’ produktet indeholder, og hvor hårde/milde de er. Det er bedre at gøre lidt end at gøre alt for meget, da det kan gøre skade på huden, hvis den bliver ridset af kornene.  

    Derfor skal du også være særlig opmærksom, hvis du har akne. Ofte vil man vælge en biologisk / kemisk peeling ved akne-tilfælde, men det er muligt at bruge vores ansigtsscrub, fordi kornene er så bløde og skånsomme for huden. Derfor synes vi, det er én af de bedste scrub til ansigtet.  

    Biologisk / kemisk peeling 

    Modsat den mekaniske peeling hvor du selv styrer peelingen med dine bevægelser, gør en kemisk peeling størstedelen af arbejdet selv. Et kemisk peeling-produkt indeholder syrer, som opløser døde hudceller og på den måde baner vej for cellefornyelse, uden du selv behøver gøre noget.   

    Er kemisk peeling farligt? 

    For nogle lyder det farligt og skadeligt at behandle huden med kemi og tidligere lød det også, at kemiske peelinger kunne gøre huden tyndere og mere udsat, men i dag er der sjældent noget at frygte i forhold til at eksfoliere huden kemisk.  

    Hos Beauté har vi brugt tid på at udvikle vores kemiske peeling-produkter, så de ikke blot fjerner døde hudceller, men også bidrager til at genopbygge en stærk hud igen.
    Da vi bruger naturlige ingredienser med peelende egenskaber, vil vi faktisk hellere kalde dem biologiske peelinger end kemiske.  

    Vi har tre forskellige biologiske peelinger, der med deres indhold af syrer netop glider over i kategori med kemiske peelinger – men vi har ikke givet helt slip på den mekaniske del ved påføring af produkterne. 

    Renseservietter med peeling  

    Bare fordi det er en – for nogen – luksusbehandling at peele huden, behøver det ikke være svært eller omstændigt. Faktisk kan det nogle gange gøres rigtig nemt.  

    Vi har eksempelvis udviklet bionedbrydelige peeling wipes, der bruges nøjagtigt som en almindelig renseserviet, men som kan meget mere og har meget større virkning.  

    Vores Bio-Dermabrasion Peeling Wipes indeholder en ene ingredienser med gode egenskaber: 

    • Mandelsyre som eksfolierer huden blidt. Den har en stor molekylestørrelse, som gør, at den penetrerer huden langsommere og derfor arbejder mildt men med stor effekt. Den løsner de bindinger, der holder døde hudceller fast på huden, så de nemmere fjernes fra huden. 
    • Salicylsyre som arbejder dybere i huden og stimulerer cellefornyelse så de døde hudceller hurtigere kan erstattes. 
    • Planteekstrakter fra bl.a. agurk, ingefær, havre og lakridsrod. Planteekstrakterne har eksempelvis anti-inflammatoriske egenskaber, de virker beroligende, forebyggende og helende på huden  

    Derudover har vi selvfølgelig også tilført fugtgivende egenskaber. Det er blandt andet Niacinamide, som styrker hudbarrieren, genopbygger elasticitet og reducerer fine rynker og linjer.  

    Vi har tilpasset vores wipes, således de kan bruges af alle hudtyper. På den ene side er der en mild struktur og på modsatte en grovere, så du kan vælge, hvilken behandling du ønsker. Til de sensitive hudtyper anbefaler vi at bruge den milde side, som stadig har stor effekt på grund af de aktive ingredienser. Nogle vælger også at kombinere de to sider, så de eksempelvis bruger den milde eksfoliering side i det meste af ansigtet, og den grovere på udvalgte steder, hvor de synes der er et ekstra behov. 

    Uanset om du vælger den milde eller grove side, får du en eksfolierende effekt fra de biologiske peelende ingredienser, mens styrken af den mekaniske funktion styres af dig.  

     

    Shop Bio-Dermabrasion Wipes her

    Face scrub til mænd  

    En anden ‘skrubbecreme’ som gør brug af de biologiske/kemiske ingredienser til peeling er vores Masculinity Facial Scrub. Ligesom Peeling wipes trækker denne også på både mekanisk og kemiske processer, og har blandt andet egenskaber der eksfolierer, udjævner, stimulerer blodcirkulation mm  

    Den indeholder 3 forskellige syrer:  

    • Glycolic syre som penetrerer og fjerner døde hudceller og øger hudens fugtniveau 
    • Salicylic syre som opløser døde hudceller, åbner tilstoppede porer og forhindrer dem i at stoppe til igen 
    • Azlaic syre som fjerner rødme, åbner porerne og modvirker den bakterie, der forårsager akne 

    Derudover har scrub’en også fået tilsat de peelende perler, lige som vores mekaniske ansigtspeeling, som skal masseres over huden for at fjerne døde hudceller, samt Glycerin der er en stærk fugtbringer.  

    For at både den mekaniske og biologiske peeling kan ske, skal cremen først påføres og masseres rundt i ansigtet. Herefter skal den sidde i op til 20 minutter, hvor syrerne får mulighed for at arbejde i huden. Den resterende creme renses af med rigeligt vand og efterfølges af lermaske og/eller rens samt fugtpleje. 

    Scrub’en kan bruges af både mænd og kvinder. Det er blot duften, der er drejet i den maskuline retning.  

     

    Shop Masculinity Facescrub her

    Stærk eksfoliering til ansigtet 

    Vores særlige Clinical Super3 Exfoliator er en stærkvirkende skrubbecreme, der ligeledes kombinerer den mekaniske peeling med runde bløde perler og de biologiske ekstrakter og syrer, som nedbryder de døde hudceller af sig selv.  

    Kombinationen af de forskellige syrer og den eksfolierende mekaniske massage gør hudoverfladen helt ekstraordinært blød. Behandlingen stimulerer blodcirkulationen og giver både en ensartet overflade og fantastisk glød, og huden føles virkelig opfrisket efterfølgende. 

    Clinical serien er helt særlig, da den er udviklet til folk, der har hudsygdomme som eksempelvis akne, solskader eller Rosacea. Der er mange aktive ingredienser i og ofte er det én, man får anbefalet ved en hudscanning eller konsultation ved en hudlæge.  

    På grund af de meget aktive ingredienser, er der også tilføjet Propolis og Rooibos som går ind og virker inflammationshæmmende i huden og bekæmper urenheder og ardannelser. Derudover indeholder den beroligende ingredienser som lakridsrodsekstrakt og fugtgivende ingredienser som Glycerin.  

     

    Shop Clinical super3 Exfoliator her

    Hvem kan bruge biologiske peelingprodukter? 

    Biologiske, kemiske, peelinger kan bruges af alle hudtyper. Det er forskelligt, hvor milde eller aggressive de er, og hvordan din hud vil reagere.  

    Vi synes, det er vigtigt at huske på, at du altid kan gøre mere. Det er sværere at gå tilbage, hvis du har gjort ‘for meget’ og huden reagerer med eksempelvis rødme eller lignende.  

    Vores peelende produkter er milde og skånsomme for huden, så de trykt kan bruges af alle hudtyper – selv de sensitive. Du kan i stedet justere på, hvor ofte du bruger dem, så i stedet for at det bliver 2-3 gange om måneden, kan det være 1-3 gange om ugen. På den måde justerer du effekten.  

    Er du i tvivl om, hvilket produkt der passer dig til og din hudtype, kan du enten søge vejledning ved vores konsulenter når de er ude hos forhandlerne, booke tid i Ambulatoriet eller kontakte os online.  

    Kategorier