Populære Paradoxe – anti-age og pleje
Paradoxe er vores bedst sælgende serie og har været det i mange år. Paradoxe produkterne er super potente anti-age givere, der passer rigtig godt til både de normale, tørre og sensitive hudtyper. Den er udviklet til den ’voksne hud’, hvor alderstegnene kommer snigende eller allerede har vist sig som eksempelvis fine linjer og tab af spændstighed.
Det er aldrig for sent at opstarte en hudplejerutine og der kan skabes forbedringer i selv en voksen og moden hud. Huden har forskellige behov gennem livet, og vi har både en serie til den unge hud – Superfruit, den voksne hud – Paradoxe og den modne hud – Symphonique.
Udvalgte ingredienser i Paradoxe
Chilean Grape Seed Extract
Serien bygger på vores særlige vindruekerneolie, GSPE – Chilean Grape Seed Extract – som indeholder fantastiske, nærmest medicinske egenskaber, der stabiliserer huden – også den rødmossede og sarte hud – og virker opstrammende i dybden på alle hudtyper.
Derfor er serien også anbefalet til folk, der lider af Rosacea. Læs mere om Rosacea her.
Det særlige ved vindruekerneolien er, at den indeholder antioxidanterne Resveratrol og Procyanidin, der bekæmper frie radikaler, fra eksempelvis solen, i huden (som også druerne er yderst udsatte for i Andesbjergene i Chile). De frie radikaler forårsager irritation og skader i hudens celler, så derfor har vi brug for aktive antioxidanter.
Lige som vindruerne på bjergsiden opbygger vores hud en suveræn modstandskraft mod solens påvirkning af huden på baggrund af antioxidanterne. Derudover er GSPE karsammentrækkende, behandler inflammatorisk hud, reducerer pigmentforandringer og minimerer/udsætter aldringstegn.
Squalane
Paradoxe er et gennembrud i avanceret hudpleje, hvor vi bruger virkemidler fra den medicinske forskning. Foruden den mageløse GSPE indeholder produkterne Squalane, som er en olie, der forekommer naturligt i huden. Vi bruger Squalane til effektivt at penetrere de dybere hudlag og transportere de to antioxidanter Resveratrol og Procyanidin ned i huden, hvor de har bedst virkning.
Læs mere om vores transportsystem her
A-Vitamin
For at maksimere anti-age effekten har vi tilsat to typer A-vitamin til Paradoxe dag- og natcremen. A-vitaminerne: Retinyl Acetate og Retinyl Palmitate har dokumenteret effekt på genskabelse af det kollagene netværk i huden. Når det styrkes, bliver huden automatisk opstrammet og vil blive mere glat og dermed se yngre ud.
Submersive Serum Paradoxe
Serum Paradoxe er en lille kraftbombe af aktive stoffer, der virker karsammentrækkende, udjævner pigmentfejl og normaliserer huden fra inderst til yderst. Den er drøj i brug og kræver kun 2-3 dråber til hele ansigtet.
Serummet består af ganske få ingredienser: Fugtgivende Squalane olie, den særlige GSPE som virker antioxidant og dermed balanceskabende, reparerende og opstrammende på huden, samt to typer E-vitamin, der virker beskyttende og fugtgivende – og medvirker til at reducere fine linjer og rynker.
Tip: Bland en dråbe serum i din foundation og oplev en super flot og ensartet overflade og en smuk og lækker glød.


Paradoxe Anti-age øjencreme
Let og lækker øjencreme der kan bruges af alle hudtyper; også dig med sarte øjenomgivelser. Øjencremen tilfører meget fugt og næring til den fine og sarte hud, vi har omkring øjnene. Cremen har anti-age effekt og vil opstramme tabt elasticitet i huden, hvormed fine linjer og små rynker mindskes.
Øjencremen er baseret på GSPE, der tager kampen op mod biologiske aldersforandringer og effektivt giver et ensartet og frisk look.
Cremen er beriget med Hyaluronsyre, som giver et enormt fugtboost og samtidig sørger den veldokumenterede plante Spilanthes Acmella Flower for øjeblikkelig opstramning af huden ved at trække i netværket af kollagen- og elastinfibre.
Créme Paradoxe
Anti-age dagcreme med en skøn og glat konsistens, der er god til alle hudtyper. Cremen fugter, beskytter og virker opstrammende på huden, der bliver mere modstandsdygtig. Den er karsammentrækkende, så den mindsker rødme og gør huden mere ensartet i pigmentering og overflade. Den har god effekt på solskader, som kan give både rynker, slaphed i huden og pigmentfejl, hvis de ikke bliver behandlet.
Créme Paradoxe indeholder selvfølgelig GSPE, som er grundlaget for Paradoxe-serien. Derudover er der tilsat Squalane, som hjælper med at transportere Vitamin A ned i huden, hvor den har aller størst og bedst effekt. Derudover er der tilsat fugtgivende og fugtbindende ingredienser som Hydrolyseret kollagen og Sodium Hyaluronate. Den beroligende effekt kommer fra lakridsrodsekstrakt.
Cremen er dit daglige redskab til at reparere og styrke huden.
Corpus Paradoxe Body Oil
Du kender garanteret en god bodylotion, men har du prøvet en bodyoil? En olie til kroppen med plejende egenskaber og en skøn og lækker konsistens. Paradoxe bodyoil er en luksuriøs olie, der giver fugtpleje, har anti-age virkning på baggrund af antioxidanterne i GSPE samt virker tonende i huden og gør den mere ensartet; ligesom den giver flot glød.
Foruden GPSE indeholder kropsolien E-vitamin og Squalane – akkurat ligesom Paradoxe serum til ansigtet.
Følelsen når du smører olien på huden er fantastisk og emmer af velvære og at du gør noget ekstra godt for dig selv og din krop. Prøv den eksempelvis lige efter badet, mens huden stadig er fugtig – det er en skøn følelse, og huden tager godt imod olien og efterlades silkeblød uden en fedtet fornemmelse.
Paradoxe night creme
Créme Paradoxe Anti-Age Natcreme arbejder intenst, mens du sover skønhedssøvn – bogstaveligt talt.
Takket være det høje indhold af GSPE og Squalane, udøver cremen mirakler: Den reparerer og genopbygger huden i dybden, huden styrkes og bliver mere modstandsdygtig for udefrakommende faktorer såsom solen, forurening mm. Den er tilsat to højaktive A-vitamin estre, som arbejder med at genskabe den elastiske struktur i huden, godt hjulpet på vej af ingredienser, som understøtter anti-age effekten.
Natcremen er ligeledes eminent til at mindske hudens synlig små blodkar og på den måde gøre huden mindre rød og derimod mere ensartet.
Selvom cremen er potent og meget aktiv, kan den bruges af alle hudtyper. Den er tilsat laktidsrodsekstrakt, som virker beroligende på huden. Cremen er altså en fantastisk anti-age giver, der samtidig mindsker rødme og styrker huden indefra.
Kom i gang
Før du går i gang med de super hudforbedrende Paradoxe produkter, anbefaler vi, at du afrenser din hud, så den bliver klar til at modtage produkterne.
Er du til den hurtige rens, kan du kigge på vores One Step, kan du gode lidt at vaske af med vand, kan du bruge vores populære renseskum og endelig finder du også rensemælk og tonic, som er en duo, der tager længere tid, men det er bestemt også tiden (og fornøjelsen) værd.
Vi anbefaler altid, hvis der skal prioriteres, en god natcreme og dagcreme til at begynde med, og så kan de øvrige produkter kobles på for endnu mere pleje og større resultater.