dkFlag Made in denmark
Ansigtspleje /

Undskyld – har denne creme et transportsystem? 

3 Mest læste artikler
  • C-vitamin i hudpleje
  • DermaValidator – vores nye ultralydscanner
  • Årets adventskalender
Beauté Magazine

Beautés unikke transportsystem

Indholdsoversigt

Skjul Vis

     

    Transportsystem i hudpleje?

    Det har du sandsynligvis ikke hørt om før, eller måske har du troet, du hørte forkert. 

    For hvad har ’transport’ med cremer, rens og anti-age at gøre? 


    Det korte svar er: Alt – hvis du ønsker hudpleje, der virker indefra og ud. 

    Det lange svar kan gå hen og blive teknisk, men vi vil alligevel prøve at gøre det nemmere at forstå, hvorfor det er så afgørende at have et godt transportsystem, når vi taler om især anti-age i hudpleje.  

    Højre, venstre eller lige ud?  

    Når der tales om effektfuld hudpleje, vil samtalen ofte centrere sig om, hvilke ingredienser der er i og hvilke mængder der er i den ene kontra den anden creme.  


    Et eksempel er
    Retinol – i daglig tale A-vitamin – som der er stor interesse for på grund af sin meget effektive anti-age egenskaber. Nogle ønsker en høj mængde A-vitamin i sin creme og går målrettet efter cremen med størst mængde i. Andre ønsker en mere beskeden mængde, da de er nervøse for den rene Retinols meget aktive virkning og derfor vælger en creme med mere moderat mængde i.  


    Begge eksempler bygger på den umiddelbare reaktion, der kommer, når cremen med
    Retinol smøres PÅ huden. Vi synes i stedet, det er mest interessante at tale om, hvad der sker NEDE i huden. Det gør vi fordi, vi ved, vores cremer netop trænger ned i huden og arbejder i dybere lag takket være vores transportsystem.  

     

    Hovedvejen til effektiv virkning 


    Når vi siger transportsystem, taler vi om en metode, der kan fragte indhold fra A til B; fra epidermis – overhuden ned til
    dermis – læderhuden. Det er i dermis, vi blandt andet har bindevæv og fibre, der påvirker hudens styrke og elasticitet. 

    *Vi går dybere ind i hudens opbygning længere nede 

      

    De færreste hudplejeprodukter kan føre ingredienserne dybt ned i huden, de arbejder udelukkende i epidermis – altså det øverste og synlige hudlag. Det har selvfølgelig også effekt, men det mest vedvarende og hudforbedrende resultat skabes, når du kan trænge dybere ned og begynde at genoprette og aktivere cellerne.  

    Beautés transportsystem – en patenteret metode 

    Hos Beauté har vi udviklet et unikt transportsystem, der kan netop dét.

     

    Vi bruger Squalane olie, som også forekommer naturligt i huden, som transportør. Squalane er et fedtstof i olieform, som både er fugtgivende og blødgørende for huden.  

    I den unge hud er der en naturlig høj mængde Squalane, men med alderen falder mængden og huden taber de gode egenskaber som højt fugtindhold og god elasticitet. Derfor elsker huden at få tilført ny Squalane, så den kan genoprette det tabte. 


    Kærlighedsforholdet mellem
    Squalane og huden gør, at Squalane er en god samarbejdspartner, da huden genkender den og lader Squalanen trænge ind. På hudplejesprog kalder vi det god penetrationsevne. 

     

      

    Udover at være elsket af huden for sin fugtgivende virkning har Squalane en anden egenskab, som er afgørende for at være en god transportør. Den kan nemlig føre andre ingredienser med sig ned i huden.  

    Der er dog en anden og meget vigtig udfordring, som skal klares, før Squalane kan trænge dybt ned i huden. Det handler om størrelsen. 

    Nanometriske dråber 

    Når der blandes cremer, sker der en emulsion af olie- og vandbaserede elementer. Normalt vil olie og vand ikke kunne blandes, de kan forenes, når de blandes ved høj hastighed, men vil adskille sig igen efterfølgende. Det er præcis, som når du forsøger at blande en dressing af olie og vand hjemme i køkkenet og de to ingredienser aldrig bliver fuldstændig opløst i hinanden. 

    For at samle og forene cremen tilsættes der en emulgator, som gør, at mikroskopiske dråber fra det ene element kan fæstnes i det andet element, som nu bliver til én samlet dråbe. 

    Den forenede dråbe er den, der bliver brugt ved hudplejeprodukter, som har effekt udvendigt på epidermis.  

    Dråben er nemlig for stor til at kunne trænge ned i huden til trods for, at den er mikrometer størrelse. For at få dråben til at trænge ned i huden, er vi nødt til at bryde dråben ned i endnu mindre dråber, hvis vi gerne vil have, den skal nå ned i underhuden. 

    • Og nu er det, at vores patenterede transportsystem bliver unikt

    Ved hjælp af forskningsbaseret højtryksudstyr kan vi bryde dråberne ned i tusind gange mindre dråber, og disse dråber er små nok til at kunne bevæge sig ned gennem huden. 

    Når vi nedbryder dråberne til de nanometriske små dråber, er det fordi, vi gerne vil nå helt ned i dermis og ind til fibroblasterne. Fibroblasterne er bindevævsceller, som producerer grundsubstansen i bindevævet og ligeledes de kollagene og elastiske fibre i huden. Det er dem, vi skal arbejde med, hvis vi skal have genskabt kollagenniveauet, så huden igen bliver spændstig.  


    Fibroblasterne
    danner med andre ord det gitternetværk, der ligger i huden, som med alderen nedbrydes. Når det sker, begynder vi at se alderstegn som rynker og slap hud.  

    Beautés grundlægger Flemming Christensen plejer at sammenligne det med nettet i et fodboldmål. I begyndelsen er nettet stærkt, spændstigt og uigennemtrængeligt, men med årene bliver det slidt, slapt og der vil måske gå huller i netværket, så det ikke har den samme styrke som tidligere.  


    Det samme sker i huden med alderen.
     


    Derfor er det så unikt og vigtigt, at vi med transportsystemet kan behandle huden på et dybere niveau. 
     

    Vi anvender transportsystemet til at få ført A-vitamin ned i huden. A-vitamin er de ’royale’, når det kommer til ingredienser med anti-age effekt – de er toppen af poppen. 

      

    Når A-vitaminet bliver emulgeret med Squalane olien og ført ned til Fibroblasterne, opstår der helt enestående betingelser for fornyelse af huden. Squalane bidrager med fugt, som bindevævet har brug for til genopretning, mens A-vitamin stimulerer cellerne til at gendanne tabt kollagenstruktur. 

      

    Vil du læse mere om A-vitamin, kan du gøre det i dette blogindlæg

    Tager det så længere tid, før man kan se en virkning?  

    Der er ingen cremer, der kan udøve vedvarende og hudforbedrende mirakler med et fingerknips – selvom det ville være fantastisk.  

      

    Vi tester effekten af cremerne med vores ultralydsscannere, som kan give et meget nøjagtigt billede af hudens forskellige lag og vise hudens struktur, tilstand og behov. Alle kundecases viser markant forbedrede resultater efter 3 mdrs. brug. 

      

    Ultralydsbilleder af huden før og efter 3 mdrs. brug

    På ultralydsbillederne ovenfor ser du et tværsnit af huden, hvor du kan se hudens elastiske fiberstruktur. 

      

    Den øverste lyse kant er epidermis – altså overhuden. Denne skal helst være helt intakt og også gerne tyk og solid, da det er overfladen, som møder udefrakommende faktorer. Den skal altså kunne modstå både tryk, træk og slid og holde på fugten. Jo lysere og tykkere den ses på ultralydsbilledet, jo bedre og mere modstandsdygtig er huden.  


    Der dannes hele tiden nye celler i epidermis. De ældste celler skubbes mod overfladen, hvor de sidder som døde hudceller, indtil de falder af eller fjernes. 
     


    Det næste lag er
    dermis – det ses på billedet som det grønne og mørke felt. Den grønne farve viser bindevæv, de røde og gule plamager viser kollagen og elastin, mens de sorte områder imellem viser solskader, som har skadet vævet.  


    Vi vil rigtig gerne se mange gule og røde plamager mikset ind i det grønne bindevæv. Det vil nemlig betyde, at de
    kollagene og elastine fibre er stærke og der er god elasticitet og eftergivelighed i huden. Som det tydeligt fremgår af efter-billedet, ligger fibrene nærmest i bundter over hele dermis, og dét vil vi gerne se! Det er netop derfor, det er vigtigt, at vi har cremer med et transportsystem, som kan nå herned.  

    Skal alle cremer så dybt ned i huden?  

    Det er ikke alle ingredienser, der har funktion eller relevans på alle niveauer i huden.  

    Derfor er det nærmest lige så vigtigt at kunne lukke af og sørge for, at nogle ingredienser ikke transporteres ned men i stedet arbejder på overfladen.    

    Et eksempel er produkter, som har let exfolierende egenskaber – det kunne være vores Bio-Dermabrasion Peeling Wipes, som blidt fjerner udtørrede og døde hudceller fra epidermis med en syre som hedder Gluconolactone. Gluconolactone har så stor en molekylestørrelse, at den ikke kan trænge ned i huden, og på den måde sikre vi, at den arbejder, hvor den skal. Den har ingen relevant i de dybere hudlag, og derfor har den ikke brug for et transportsystem – tværtimod. 

    Cremer som vi derimod rigtig gerne vil have tager turen ned gennem huden, sammen med Squalane olien, er vores natcremer. Mens vi sover, arbejder huden nemlig på at reparere sig selv, og den proces kan vi hjælpe på vej ved at bruger cremer med de rigtige vitaminer og næringsstoffer.  

    Fordi huden får arbejdsro om natten, kan vi med fordel bruge cremer, som indeholder ekstra virkningsfulde ingredienser, da huden har tid til at modtage, blive aktiveret og beroliget igen.  

    Tag for eksempel vores Super3 Booster natcreme. Super3 er en ekstra stærkt virkende anti-age creme, som indeholder to effektive A-vitamin typer. Den A-vitamin vil vi rigtig gerne have ned i dermis, så den kan gendanne tabt kollagenstruktur. Fordi cremen er så rig på A-vitamin, kan den skabe forbigående rødme i huden – hovedsageligt i opstarten – og derfor er den god at bruge om natten. Effekten af cremen er nemlig helt fantastisk og skaber i øvrigt også rigtig gode resultater ved uren og tynd hud.   

    Der er altså stor forskel på, om vi ønsker, at ingredienserne skal transporteres afsted med Squalane, eller om vi ønsker at beholde dem på overfladen.
     
    Det unikke er at have mulighed for at vælge. 

     

     

    Kategorier