dkFlag Made in denmark
Beauté artikel

SOS – jeg er blevet solskoldet

3 Mest læste artikler
  • Vi præsenterer Chaperone
  • A-vitamin og den nye lovgivning
  • Mona følte sig tvunget til at bruge dækkende creme
Beauté Magazine

Hvordan behandler du en solforbrænding og hvor længe varer den

Indholdsoversigt

Skjul Vis

    Glemte du at smøre solcreme på skuldrene, fik du ikke gensmurt efter svømmeturen, eller var solen bare stærkere, end du troede og er du endt med en træls solforbrænding? Vi kender det.  

    Derfor vil vi gerne guide dig til, hvordan du kan berolige og lindre din hud og mindske solskaderne mest muligt. Det gør vi naturligvis med udgangspunkt i vores STAY-solserie.  

    Solskoldning – hvad gør jeg?

    Det kan gøre ondt at blive solskoldet og huden bliver rød, får måske eksem-lignende udsæt og klør. I de værste tilfælde kan der også komme blærer på huden. 

    Uanset i hvilken grad du er blevet solskoldet, er der dømt time-out i forhold til at opholde sig direkte i solen. 

    Solskoldning – varighed og behandling

    En solskoldning vil typisk vise sig inden for forholdsvis få timer, og varigheden af generne vil variere i forhold til hvor slemt, du er blevet brændt.  

    En almindelig solskoldning kaldes en 1. gradsforbrænding, hvor der er rødme og hævelse i huden, og den kan klø, svie og virke spændt. Solen har skadet overhuden, epidermis, som har brug for behandling. 

    SOS-her og nu behandling 
    Når du er blevet forbrændt, skal du straks ud af solen og i gang med at behandle huden. Det gør du bedst med aftersun og gerne kontinuerlig påføring af den. Rødmen vil typisk forsvinde i løbet af et par dage, og huden vil begynde at skalle af efter en uges tid.

    Husk også at drikke ekstra vand.


    Når huden skaller
    Når huden begynder at skalle, kan du fortsætte med aftersun eller body lotion. Dét at huden skaller er en god ting, for det betyder, at huden regenererer sig selv, og de døde hudceller i overfladen skiftes ud. 

    Varigheden af en solforbrænding vil afhænge af graden af forbrændingen og hvor godt du får den behandlet.


    2.gradsforbrænding

    Hvis huden udvikler blærer, kan det tyde på en 2. gradsforbrænding, hvor ovennævnte symptomer suppleres med ubehagelige blærer på huden. Ved denne forbrænding er der sket en skade nede i underhuden – i dermis.  

    Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal behandle din forbrænding, vil vi til enhver tid anbefale, at du tager kontakt til en læge for vejledning.  


    Den bedste kur mod solskoldning
     

    Vil du gerne undgå at blive solskoldet i solen, kan du følge en række simple råd:  

    • Brug solcreme hver dag, også selvom der er overskyet. UV-indekset om sommeren er stadig højt, selvom der er skydække. Påfør solcreme flere gange om dagen og især hvis du har badet eller svedt meget.  
    • Hold dig (mest) i skyggen og dæk dig til med let tøj, hvis du er i solen i længere tid; især mellem kl. 12 – 15.  

    Og er du blevet solbrændt? Brug aftersun eller andre fugtighedsgivende cremer, drik en masse vand, hold dig i skyggen og husk fortsat solcreme.  

    Du kan læse vores solråd og -fakta her.

    Den bedste aftersun

    Når huden er blevet forbrændt, er det en aftersun lotion, du skal have fat i.  

    “After sun” – navnet siger jo faktisk det hele; det er cremen, du skal bruge efter en dag i solen, og den kan bruges uanset, om det er en SOS-situation med solskoldning, eller blot pleje til huden efter en dag i solen.  

    Hvordan virker aftersun? 

    En aftersun indeholder ofte forskellige ingredienser, der plejer og genopretter huden på forskellige måder. Her er vores bud på de vigtigste ingredienser og effekter:  

    Det første en aftersun lotion skal give er en masse fugt! Sol udtørrer huden og derfor har den brug for fugt til at genoprette sin blødhed og smidighed – vi kender alle godt den spændte følelse i huden, når solens stråler har bagt på os.   

    I vores Stay Cool aftersun er de fugtgivende ingredienser Squalane, Glycerin og Lanolin samt Aloe Vera, som alle er naturlige fugtgivere, der både giver øjeblikkelig fugt og også danner et fugtskjold.  

    Derudover skal der antioxidanter til for at mindske de frie radikaler, som solen skaber nede i huden. Antioxidanterne kan eksempelvis komme fra C- og E-vitamin, som vi bruger i vores aftersun.  

    En tredje og vigtig egenskab ved en aftersun er at give den kølende og beroligende effekt, den solbrændte hud har brug for. Den effekt kan blandt andet komme fra Lakridsrodsekstrakt, som har en naturlig og beroligende effekt. Lakridsrodsekstrakt virker sårhelende og mindsker irritationer i huden og på den solskoldede hud dæmper den rødmen og eventuel kløe af skoldningen.  

    I Stay Cool finder du også ingrediensen Methyl PCA, der giver en dejligt kølende fornemmelse, som holder over lang tid – og dét har vi især brug for, når forbrændingen er aller værst.
    En ekstra bonus ved denne ingrediens er, at den virker afskrækkende på myg og dét er da et kæmpe plus.  

    Den sidste ting vi vil fremhæve, er indholdet af A-vitamin ester, som virker foryngende på huden. Vi ved, at solen ælder huden ved eksempelvis at dehydrere den og nedbryde kollagen-niveauet og på den måde fremkalder solen rynker og fine linjer. Derfor har vi tilsat A-vitamin, som er formuleret ind i cremen på en måde, så den kan bruges på selv sensitiv hud. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, fortæller vi om Beautés transportsystem her.  

    Mød hele STAY solserien her 

    Behandling udover aftersun  

    Synes du, der er brug for ekstra pleje til solskoldet hud, er der flere produkter, vi kan anbefale dig:  

    • Fugtmaske – smør et godt lag af vores fugtmaske på huden og lad den virke i minimum 20 minutter, og gerne hele natten hvis muligt. På den måde får du givet din hud en ordentlig portion fugt. Du kan evt. stille fugtmasken koldt, så den også får kølende effekt. 
    • Facemist – spray løbende med en fugtgivende Facemist, som sørger for at holde fugtbalancen høj gennem hele dagen. Den kan også virke kølende/opfriskende, hvilket er dejligt på en varm sommerdag. 
    • Body Lotion all skin – når forbrændingen aftager, kan du gå over til denne bodylotion, som også giver fugt, virker antioxidant og beroligende. 
    • Læbepomader – læberne er udsatte i solen, så de skal også plejes ekstra*  

     

    *Har du solbrændte læber? 

    Huden på læberne er tynd og fin, og derfor er de særligt udsatte. Sørg for at læberne er fugtede med en god pomade, som nærmest danner et fugtskjold på læberne.
    Kan du mærke, dine læber er tørre eller virker stramme, har de sikkert brug for ekstra fugt og hjælp til at genoprette sit kollagen, fugt og elastik. Igen skal du have fat i en god og genoprettende læbebalsam 

    Vi anbefaler: Care & Repair som beskyttelse, når du er ude i solen og Anti-age hvis du har brug for ekstra pleje. 

     

    Solskader i huden

    Stråling fra solen og solskoldning er farligt for huden. Vi udsættes for UV-stråling gennem hele livet og huden husker, så solskoldning på solskoldning gennem livet vil præge huden, og hen ad vejen vil der opstå solskader i huden. Små solskader kan immunforsvaret i nogle tilfælde selv reparere, mens mange kræver behandling for at de ikke udvikler sig. 

    Du kan læse om solskader, hvad de er og hvordan de behandles her.
    Du finder også en række cases, hvor vi har hjulpet udvalgte personer af med deres solskader ved brug af Beauté produkter. 
     

    Kategorier