Akne og uren hud
Akne er en af de mest almindelige hudlidelser, men det gør bestemt ikke lidelsen mindre ubehagelig. Akne kan både være forbundet med stort ubehag, smerter og påvirke ens selvværd og generelle velbefindende. For at belyse denne hudsygdom bedst muligt, har vi snakket med hudlæge Uffe Gjede; hvem den typisk rammer, hvordan sygdommen viser sig og hvordan akne kan behandles.
“Det er en naturlig biologisk proces, som ikke smitter”
– Hudlæge Uffe Gjede
Hvad er akne?
Akne rammer typisk i teenagealderen og aftager i de fleste tilfælde i 20’erne. Hudlæge Uffe Gjede anslår, at op til 80 % af alle unge mellem 11 og 30 år har sygdommen i højere eller mindre grad.
Nogle oplever dog, at sygdommen følger dem i voksenlivet som voksenakne.
“ Akne er en kronisk betændelseslignende tilstand i hudens talgkirtler”
Uffe Gjede
Akne associeres af de fleste med bumser og en hævet og meget rød hud, men akne dækker faktisk over mere end det – i større og mindre grad.
Akne er en hudtilstand, hvor der opstår betændelse i hudens talgkirtler. Ofte begynder det med en overproduktion af talg, der, i samspil med hudoverfladens døde hudceller, kan forårsage tilstoppede porer og hudorme. Du tænker måske ikke, at hudorme har noget med akne at gøre, men tilstoppede porer har stor risiko for at bakterievækst, der kan føre til inflammation/betændelse og irritation. Så hudorme er en form for let akne. Inflammationen i huden vil typisk resultere i fedtet hud og bumser, som kan være generende for huden.
Betændelsen kan opstå i porerne eller i de små hårsække i ansigtet og på brystet, ryggen og skuldrene.
Man kan groft set inddele akne i tre grader eller faser:
- En mild form for akne, der er præget af hudorme og tilstoppede porer
- En moderat akne viser sig som røde og ømme knopper/bumser/knuder i huden
- En svær akne hvor huden er meget rød og hævet med større knuder eller bylder i huden.
Akne og uren hud bliver ofte brugt som synonymer for hinanden, men det ér to forskellige tilstande. Hvor akne er en defineret hudlidelse, bruges begrebet uren hud meget bredt.
“Uren hud er et vidt begreb, som dækker over en tilstand, hvor man har en øget talgkirtel produktion, som vi også ser meget ofte ved akne, men ikke altid. Akne er en sygdom, som er defineret ved en betændelseslignende tilstand i talgkirtlerne”
Begge hudtilstande kan godt optræde samtidigt og påvirke hinanden.
“Det er to vidt forskellige ting, men alligevel kan de kædes sammen, og hvis du har akne og så samtidig uren hud, kan det forstærke sygdommen”
Hvorfor får man akne?
Akne er en genetisk arvelig sygdom, så hvis dine forældre har haft lidelsen, vil du have stor risiko for selv at udvikle sygdommen. Akne kan også kan være hormonelt udløst. Sygdommen opstår på baggrund af forskellige påvirkninger og mekanismer i talgkirtlerne.
“De døde celler, man har i huden, og det fedtstof som udskilles i huden, kan blive liggende, og det kan så nedbrydes til en række biologiske emner, som giver en infektionslignende tilstand i huden, som medvirker til at gøre tilstanden værre”.
Det er en sygdom med en uspecifik betændelsestilstand i hudens øverste lag.
Som tidligere beskrevet ses akne typisk fra teenageårene, hvor hormonbalancen ændrer sig og kan medvirke til, at akne-tilstanden blusser op.
I teenageårene oplever mange, at huden bliver mere fedtet på grund af en øget mængde talg, som hænger sammen med den hormonelle (u)balance i kroppen.
Ligeledes vil huden i nogle tilfælde have en overproduktion af hudceller, som kan give tilstopning af porerne – dette viser sig som eksempelvis sorte hudorme (komedoner).
Uffe Gjede påpeger, at der sjældent er tale om en unormal eller forkert mængde hormon i kroppen, – han har været med til at lave undersøgelser i forbindelse med akne, hvor blodprøver har vist en normal hormonmængde. Han forklarer, at det i høj grad afhænger af hudens følsomheden – nærmere bestemt receptorerne* i talgkirtlernes sensitivitet – overfor kønshormonerne i kroppen. Dette kan være ofte være genetisk bestemt og vil ofte gå væk af sig selv igen.
“Det er en naturlig biologisk proces, som ikke smitter, men det kan have ret stor betydning. Hvis det er rigtig slemt, kan det give arvæv i huden og det er jo en blivende effekt”.
* receptorer er små nerveender i huden, som registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte
Mød Heidi
“Jeg har døjet med uren hud og akne, siden jeg var 14-15 år gammel og lige siden har jeg haft det skidt med min hud, da jeg desværre stadig kæmper med det som 20 årig. Jeg føler mig beskidt, uren og gemt væk bag lag af makeup hver dag”.
Vi har haft kontakt med Heidi, som vi vejledte i en rense- og pleje rutine, der kunne hjælpe på hendes akne. Heidis akne brød ud i de tidlige teenageår og har været en kontinuerlig lidelse siden. Gennem tre måneder fulgte Heidi den anbefalde rutine og de udvalgte produkter.
Inden forløbet fortalte Heidi:
“Jeg føler mig beskidt, uren og gemt væk bag lag af makeup hver dag”
Og efter forløbet:
“Jeg føler mig mere tilpas og har mere selvtillid. Jeg føler mig mere tryg ved min hud”
Skyldes akne dårlig hygiejne?
Vi har hjulpet mange kunder med at behandle deres akne, blandt andet gennem Projekt Hudhjælp. Vi oplever, at det især påvirker de unge menneskers selvtillid, fordi de blandt andet oplever, at akne forbindes med at være uhygiejnisk og at have en usund livsstil – og det er langt fra tilfældet. Som beskrevet ovenfor er akne ofte genetisk eller hormonelt betinget og dermed ikke selvforskyldt.
“Der kan jo godt være dem, der lever uhensigtsmæssigt, men der er også dem, der bare har akne, selvom at de ikke (lever usundt), og så kan man godt forstå, de kan føle at folk tænker om dem, at de ikke lever så sundt som de burde”.
Der er dog nogle faktorer, der kan gå ind og forværre – eller forbedre – tilstanden.
“Man skal være klar over, at det hele hænger sammen. Man skal se det humanistisk. Dermed ikke sagt at akne skyldes dårlig livsstil, men det kan forværres på grund af det, ligesom det kan forbedres, hvis man undgår alle de her ting, som vi ved forværrer akne tilstanden”, Uffe Gjede.
Negativ indflydelse på akne:
- Varme
- Sol (husk solcreme)
- Fastfood, sukker, alkohol, rygning
- Stress
- Medicin (nogle medicinske præparater)
- At man piller og rører ved huden og på den måde spreder bakterierne
Positiv indflydelse på akne:
- En afstemt daglig renserutine
- Hudpleje til afhjælpning af fedtet hud, tør hud osv.
- Overvejende sund livsstil
Hvordan bekæmper man akne?
Døjer du, eller kender du en, der har problemer med akne, kommer her hudlægens råd til behandling.
- God renserutine – uanset om der er tale om uren hud eller akne
- Hormonbehandling – kan i nogle tilfælde hjælpe (men også i nogle tilfælde forværre)
- Medicinske tabletter – i de særligt slemme tilfælde
Akne behandling – søg hjæp til din akne
Det allerbedste råd er at søge hjælp og vejledning hos fagpersonale, der har forstand på huden; en dygtig kosmetolog, egen læge eller blive henvist til en hudlæge.
Hos Beauté har vi dygtige konsulenter, som scanner, rådgiver og vejleder ude hos vores forhandlere i hele landet, ligesom du kan blive tilset af en hudlæge på vores klinik Ambulatoriet i Hadsund, hvor vi ligeledes afholder Fredagsklinik 4-5 gange om året, hvor du kan booke en gratis konsultation ved vores hudlæge Uffe Gjede.
Slip af med akne – husk at rense
Det er utroligt vigtigt at rense og pleje sin hud morgen og aften. Hvis man har sensitiv hud, skal huden renses forsigtigt, hvorimod en olieret og fedtet hud godt kan klare en mere grundig rens.
Det er en god idé at bruge milde og lette cremer, som forstærker hudens barriere, så den bliver mere modstandsdygtig overfor bakterier og udefrakommende skidt og snavs. Det kan ofte være en fordel at vælge produkter uden olie.
Hvis der er behov for medicinsk behandling mod akne
I nogle tilfælde kan lægen vælge at behandle med hormoner: “Det er især kvindeligt kønshormon man bruger, fordi de mandlige kønshormoner faktisk er med til at gøre, at den her hudsygdom bliver forværret.
I nogle tilfælde ser vi ved folk, der ikke har haft stort besvær med akne, at specielle hormonbehandlinger (præventionsmidler eks.) kan gøre det værre – men i andre tilfælde kan det gøre det bedre”
I de særligt slemme invaliderende tilfælde kan hudlægen ordinere medicinsk behandling. Denne behandling vil ofte fjerne sygdommen helt, men medicinen er ikke uden bivirkninger og kan blandt andet påvirke slimhinder mm.
Skulle akne-tilstanden efterlade ar i huden, findes der også produkter, der kan mindske den bulede overflade.
Der vil altid være risiko for, at akne kan blusse op. Nogle kvinder oplever det i forbindelse med overgangsalderen, andre ved en ændret livsstil, stress eller lignende.
Er du i tvivl om du har akne? Nogle forveksler akne med Rosacea og omvendt.
Kontakt eventuelt vores hudeksperter og få en gratis scanning og vejledning i behandling af din hud. Vi tilbyder også konsultation ved hudlæge.